mandag den 17. oktober 2016

Lyserød Lørdag 2016

Som nævnt tidligere så var jeg og et par andre søde kvinder (Bl.a. Agnethe og Bitten og en af mine veninder, som er blogløs) en del af lyserød lørdag i Aalborg igen i år.

Vi 4 kvinder mødtes fredag lige over middag hos Fandanko, hvor vi atter en gang havde været så heldige at få lov at låne køkkenet... og Fru Fandanko... og opvaske-drengene ;o) Det gik faktisk i det store hele super godt og vi endte med at køre hjem godt trætte omkring 20.30.

Lørdag morgen mødtes vi (- Bitten, som desværre var blevet syg) igen hos Fandanko for at hente kagerne og fik transporteret dem ind til Nytorv. Der fik vi stillet op og så var der ellers gang i salget fra starten af!

Vi fik uendeligt mange roser for det fine udseende og havde i det store hele et rigtig fornuftigt salg. Vi fik dog desværre ikke udsolgt, da de mængder der ellers var blevet planlagt til ikke passede helt, så vi kom til at bage en del for mange kager.

Men der var stor begejstring hos alle, som smagte kagerne derinde, og hvis jeg selv skal sige det, er jeg helt enig ;o)

Vi havde bagt

Gulerods cupcakes med cream cheese frosting
Chokolade cupcakes med nutella frosting
Banan cupcakes med Oreo frosting 
Æble cupcakes med karamel frosting

Vi fik rimelig hurtigt udsolgt af banan, da det var dem vi havde færrest af, men jeg vil skyde på at den som solgte bedst endnu en gang var de lækre chokolade cupcakes med den meget passende lyserøde sløjfe på.

Vi havde som nævnt været heldige i år at finde sponsorer til langt de fleste af ingredienserne, og uden dem ville tingene bare være så meget mere besværligt. Derfor skal der lyde en stor tak til de supermarkeder, som har doneret til de gode formål:

Super Brugsen i Vodskov
Rema 1000 i Vodskov
Fakta i Nørresundby
Bilka i Skalborg
Føtex på Eternitten

og en stor tak skal selvfølgelig også lyde til Fandanko og personalet derude for at holde os ud en hel dag ;o)



4 kommentarer:

  1. De var fantatisk gode - takker for leveringen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var godt at høre, og velbekomme :o)

      Slet
  2. Tak for en skøn dag! Jeg har tilladt mig at låne et billede hos dig indtil mine egne vil som jeg vil - har linket til dig :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak - det var så skøn en dag! Du låner bare, Benny :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...