tirsdag den 24. juli 2012

Tapasfest - del 2

Efter et indlæg om min ferie i England, kommer nu anden del af beretningen om mafiaens tapasfest i fredags. Første del var god, altså maden, meget god... men anden del - desserterne var næsten endnu bedre! Der var naturligvis ikke helt så mange Santa Maria produkter i brug, men lidt blev da brugt alligevel.

MEGA lækre Mexikanere - dog kun med et lag tostaditos. Uh, de var gode - limemoussen er bare så lækker, og ryger helt bestemt i en kage en dag :o)

Jordbærkage tapas - tostaditos smurt med smeltet chokolade, lidt vaniljecreme på toppen, et halvt jordbær og smurt med ribsgele. Enkelt, men MEGET lækkert!

Quadritos med Avokadoskum - normalt forbinder man ikke umiddelbart avokado med det søde køkken. Smagen er også lidt speciel, men de var ikke så ringe endda!

Dessert Cherry Peppers - små cherry peppers med limemousse (samme som "Mexikanere") Jeg synes faktisk at de var ret lækre, det var en smule mærkeligt at spise dem kort tid efter dem med skinke og flødeost i, det var som om de stadig sad i tankerne. Men hvis jeg forsøgte at glemme dem lidt, så var jeg helt sikkert fan :o)

Chocodillas med banan - mums - haps - savl. Enormt enkelt, men også meget lækkert. Jeg tror en smule finthakkede nødder ville gøre dem endnu mere lækre.

Hele dessertbordet, som også bugnede af lækker frisk frugt. Det var helt fantastisk med så mange forskellige desserter, og det var en smule svært at stoppe igen ;o)

Men det så ikke så voldsomt ud når det lå på tallerkenen ;o)

Det var tapasfesten - det var som sagt en lang og hård dag, men samtidig en rigtig hyggelig dag. Så lige en sidste stor tak til Santa Maria :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...