søndag den 1. januar 2012

Godt Nytår...

Ja, men får da i hvert fald ikke lov at sove længe når man har en lille baby på 6 måneder! Vi var hjemme fra fest omkring kl 04.00 i nat, og junior mente i hvert fald kun, at han skulle sove til kl 8! Men på den anden side, så har man da virkelig noget dag at arbejde med :o)

Jeg håber, at I alle kom godt ind i det nye år?!? Det gjorde vi helt bestemt - med god mad, masser af drikkevarer og mere snak end man kan klemme ind på en normal aften :o)

Vi var ligesom sidste år hos min veninde, hendes kæreste og deres søn fra april '10. Junior klarede aftenen med bravur, selvom han jo kun var med til en lille del - mens vi gjorde klar til hovedretten, lagde husbonden ham i seng, og så sov han ellers pænt det meste af aftenen :o)

Det smukt dækkede bord

Den fantastisk forret - karrysuppe med rejer - og hjemmebagte boller - lavet af min veninde Karina - mums!

Den lækre hovedret med roastbeef, hasselback-kartofler, rodfrugter med parmesan og rosmarin - lavet af aftenens værtinde Gitte, og nanny of the day Helle - og "naturligvis" den hjemmelavede bearnaise, som jeg var sååå tæt på at ødelægge, men som jeg heldigvis redede i sidste øjeblik :o)

Vi fik masser af god vin, både rød og hvid, og denne lækre portvin til desserten - den har stået og ventet på at blive drukket siden jeg fik den sidste (eller nu er det vel egentlig forrige) år i fødselsdagsgave af min mor og far, men hvor jeg af gode grunde ikke kunne drikke den... men den var vældig god

Hvert år bliver der også købt bordbomber mm. ind, for det hører sig jo ligesom til, men hvorfor er det lige at de altid er så ringe? og hvorfor er det nogle gange affaldsprodukter der er i?

Klog af skade efter en nytårsaften med KÆMPE oprydning bagefter har vi fået for vane, at spille opvaske-terninger - nærmest en slags omvendt pakkeleg, for når man slår en 6'er skal man i køkkenet og vaske op! Til gengæld betyder det, at det meste af opvasken bliver tager, og vi hygger os stadig rigtig meget, selvom man nogle gange skal i køkkenet :o)

Den enkle, elegante og lækre kage jeg lavede til dessert kommer i et indlæg for sig, men det bliver nok først lidt senere i dag... nu vil jeg benytte mig af, at junior sover sødt i sin barnevogn og tage mig en slapper på sofaen...

7 kommentarer:

  1. Genialt med terningespil til den kedelige opvask!
    Rigtigt godt nyt nytår til dig. og tak for skønne indlæg i det forgange år
    kh SS

    SvarSlet
  2. Årh jeg glæder mig til at se kagen! Det lyder godt nok som en lækker lækker middag og fed idé med opvaske-terninge-spil - det må jeg lige huske på næste gang vi er et sted, hvor der skal vaskes op ;)
    Rigtig godt nytår til dig søde :)

    SvarSlet
  3. Godt nytår:)
    Maden lyder rigtig lækker- glæder mig til at se kagen:)

    SvarSlet
  4. Rigtig godt nytår til dig og familien - lyder som om i kom godt ind i det nye år:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
  5. Lyder som om I havde en skøn aften. Glæder mig til at se kagen ;) Godt nytår!

    SvarSlet
  6. Jeg er vild med ideen om terningeleg om opvasken, skøn ide :-)

    Lader til at I havde en skøn aften og ikke noget at sige til at arvingen vågnede tidligt, han havde jo sovet hele aftenen ;-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  7. SushiStegen - tak og i lige måde :o) Ja, terningespil til opvasken er en genial idé :o)

    Agnethe - tak og i lige måde :o) Det var en rigtig lækker menu... og terningespil kan KLART anbefales :o)

    MissMuffin - tak og i lige måde :o) Det var en dejlig omgang mad vi fik, men det synes jeg altid det er til Nytår :o)

    Anne - tak og i lige måde :o) Vi kom rigtig godt ind i det nye år :o)

    Bianca - tak og i lige måde :o) Vi havde en skøn aften :o)

    Birthe - det kan virkelig anbefales med terningespil til opvasken :o) Han sover nu som regel hele aftenen, men alligevel kan man jo ikke forklare ham, at han gerne må sove til kl 10!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...