fredag den 7. oktober 2011

Quiche med porrer, squash og skinke

Husbonden og jeg er blevet enig om, at vi nu igen begynder at få vores grøntkasse fra Skagenfood hver uge. Nogle gange er der ting i vi ikke er så vilde med, men for absolut det meste af det tiden, så nyder vi at få leveret frugt og grønt ved døren med opskrifter vedlagt. Det er især det, at kasser og opskrifter passer sammen, så vi ikke behøver at bruge så meget krudt på at finde på hvad vi skal have at spise, som vi godt kan lidt. Desuden er det nogle rigtig lækre opskrifter.

I går fik vi en lækker quiche med porrer, squash og skinke...



Quiche med porrer, squash og kogt skinke (4 pers.) fra Skagenfood

1 bundt porrer
0,5 stk squash
1 fed hvidløg
200 g kogt skinke i tern
1 rulle færdig tærtedej, gerne grov
5 stk æg
2,5 dl mælk
1 dl friskrevet parmesanost
1 tsk oregano
olivenolie
salt og peber

Rens porrerne godt og snit dem i tynde skiver. Skær squashen i små tern og hak hvidløget fint. Rist porrer, squash og hvidløg på panden i lidt olivenolie til det lige er mørt og al væde er kogt væk. Kom imens
tærtedejen i et smurt tærtefad. Krydr grøntsagerne med salt og peber, vend skinketernene i og fordel det hele i tærtefadet. Pisk æg, mælk, parmesan, oregano, salt og peber sammen og hæld blandingen over grøntsagerne. Bag ved 175 grader i ca. 30 min. til æggemassen er fast og overfladen gylden. Lad den hvile 10 min. og server med salat og brød til, eller som tilbehør til kød, fisk eller fjerkræ.



Den smagte virkelig dejligt. Jeg laver ikke så tit tærter og lign., da der som regel er lidt for mange kalorier i. Til denne burde vi måske også have haft en salat, men sådan blev det ikke. Dog er det jo egentlig superlet at lave tærter, og de smager dejligt, så måske jeg burde lave dem lidt oftere :o)

2 kommentarer:

  1. Når jeg en gang får en ordentlig indtægt, vil jeg også have grøntsagskasser!

    Tærtedimsen ser goood ud.

    SvarSlet
  2. Hihi, det lyder fornuftigt - det er bare så dejligt at få de grøntsager, og tærtedimsen var god :o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...